Healingsmassage
Din krop husker alt,
også det du helst vil glemme
Ønsker du at uddybe kendskabet til dig selv, at øge din kropsbevidsthed, at arbejde med et bestemt tema, måske bearbejde en aktuel livssituation eller ”bare” mærke du lever?
Healingmassage er en dyb indfølende, afspændende og omsorgsfuld massage af hele kroppen og er sammen med samtale et fint redskab til din personlige udvikling.
I samtalen tager vi udgangspunkt i, hvor du er med dig selv, og hvad du er parat til at tage fat på. Massage får kroppen og følelserne til at arbejde sammen, hjælper dig med at løse op for fysiske og psykiske spændinger, så du kan nå ind til kernen i dig selv og din egen kærlighed. Billeder/følelser fra din fortid kan dukke op i form af glæde, latter, sorg, gråd, vrede mm. Ved at kunne rumme disse følelser vil du være bedre til at få det ud af livet, du ønsker. Du vil opleve, at din krop har mange ressourcer, der venter på at blive taget i brug, samt at dine spændinger kan have rod i forhold, du selv har mulighed for at ændre.
RAB godkendt